Mia skriver:
For nogle år siden valgte jeg at stoppe et 10 år gammelt forhold. Jeg sagde stop, fordi der var noget i mig, der sagde, at vores forhold ikke var godt for mig. Vi havde 3 mindre børn sammen.
Min eksmands uhensigtsmæssige adfærd blev efter bruddet mere og mere tydeligt for mig, der var ikke tale om almindelige samarbejdsvanskeligheder, det var mere end det.
Jeg oplevede både psykisk vold, trusler og fysisk vold. Jeg er ikke læge eller psykolog, men mine erfaringer med min eksmand gør mig sikker i min sag, når jeg tillader mig at kategorisere ham med psykopatiske træk.
Efterhånden som det materielle blev delt mellem os, var der kun børnene tilbage at slås om. Og det blev der.
Samarbejdet omkring børnene og deres trivsel er både vendt på kommunen og i Familieretshuset flere gange. Det offentlige system er ikke gearet til at håndtere personer med psykopatiske træk. Som udgangspunkt skal man selvfølgelig møde mennesker ud fra den tro, at de taler sandt og er i stand til at reflektere over handlinger og have samvittighed.
Det er også denne tilgang, man har i det offentlige, og det er ikke muligt at se bag facaden på et to timers møde. Næste møde sidder der en ny sagsbehandler, og sagen starter forfra. Møderne har som udgangspunkt fokus på at se fremad og ikke følge op på, om det, der bliver sagt, er sandheden.
Frustrationen er stor, når man gang på gang ikke føler sig hørt og må lægge ører til løgne, der ikke bliver undersøgt, krokodilletårer og egoistiske valg.
Jeg har forsøgt at samarbejde, appellere til samvittigheden, forsøgt at beskrive episoder og lægge op til refleksion, men hver gang er det som at bokse i en stor pude, intet trænger igennem.
For hvert slag i puden bliver frustrationen større, humøret svinger, søvnen bliver usammenhængende og det hele går ud over samværet med børnene.
Jeg har erkendt, at et almindeligt samarbejde ikke er en realitet, det vigtigste i alt dette er børnenes trivsel og derfor har jeg samlet nogle gode råd som jeg selv følger for at skabe den bedste tilværelse for det vigtigste i mit liv, mine børn.
Jeg ved, at to situationer ikke er identiske, men mange træk er de samme og måske kan nedenstående råd bruges i en lignende situation.
Læs eller lyt til hele Mia’s bog her på dette link.
1. Sæt dig ind i, hvem du står overfor
Læs om personlighedstrækkene hos psykopater og dysfunktionel personlighed. Lær hvordan de tænker, hvad du kan forvente, og hvordan han/hun reagerer på dine reaktioner. Analyser de sammenstød I har haft og får, ud fra den viden du har tilegnet dig.
Det er en fordel at lære at forholde sig så objektiv som muligt til situationerne.
2. Få styr på dig selv
Nok den sværeste, men også vigtigste. Hvis dine børn skal føle tryghed og stabilitet, så er det nødvendigt at du bringer det ind i deres liv.
Hvis du ikke har det godt, så har dine børn det heller ikke.
Brug penge på hjælp, find roen i dig selv. Få styr på følelserne, og erkend din situation. Find roen til at sige: “Jeg kan ikke ændre på min eks opførsel, jeg kan kun ændre min måde at takle den på”.
Fx mindfulness, terapi, skrive dagbog, samtaler med familie/venner.
3. Hold kommunikationen ren
Undgå unødig kontakt. Overvej, om det er en nødvendig information, du giver. Forsøg ikke at beskrive situationer, hvor der forventes en almindelig reaktion. Hold kommunikationen til konkrete ting, som er nødvendige for at opretholde et “på papiret” samarbejde.
Hav et fast skema til overleveringerne, hvor overskrifterne er: skole, fritidsaktiviteter, legeaftaler, sygdom, mm. Hold det kort, konkret og præcis. Ingen følelser. Ingen bebrejdelser. Ingen råd. Ingen beskrivelser.
Hav kun skriftlig kommunikation. På denne måde er alt dokumenteret.
Hvis den mundtlig kommunikation undgås, så kan den psykiske vold holdes nede.
4. Undgå løse aftaler
Hold jer til de aftaler, der er lavet på forhånd. Undgå at lave løse aftaler, fleksibilitet er ikke en mulighed med en person med psykopatiske træk.
Aflysninger, ændringer, diskussioner om aftaler er alt sammen med til at skabe utryghed hos børnene. Hvis der laves ændringer, få dem på skrift og gerne med en underskrift.
5. Hold dig på egen banehalvdel
Hvis/når der kommer kritik og nedladende kommentarer, så luk af.
Hvis kommentarerne kommer gennem barnet, så lad dig ikke mærke af det. Smil og hjælp barnet til ikke at føle sig i klemme mellem de to hjem. Fx. “far/mor siger du bor i et et gammelt og grimt hus?”, “ja, det er rigtigt, det er et gammelt hus, men jeg synes, her er hyggeligt”.
6. Skab tydelige rammer
Sørg for at rammerne hos dig er tydelige. Det, de ikke får i det andet hjem, skal der være ekstra meget af i dit hjem.
Vær en tydelig og tillidsfuld rollemodel. Snak om de regler, der er hos dig og hav tydelig struktur i hverdagen. Når reglerne/rammerne er tydelige, så bliver det nemmere for barnet at være i dem og slappe af. De skal ikke være bange for, hvad der sker hvis de bryder en regel, konsekvensen er fortalt på forhånd, og det skaber ro.
7. Vær rummelig og tillidsfuld
Skab et rum for dit barn, hvor der er plads til at læsse af. Sørg for at være lyttende og afslappet, hvis barnet fortæller om en ubehagelig oplevelse. Lyt og fortæl barnet, at du ikke kan ændre noget i det andet hjem, men du vil gerne høre hvad barnet siger, og du vil gerne rådgive barnet.
Det er vigtigt at vise, man kan rumme det, barnet fortæller. Sig fx “det far/mor gjorde var ikke ok, jeg kan godt forstå, du blev ked af det”.
Sørg for at skabe en kultur omkring barnet, hvor det er naturligt at tale om følelser, undren og grænseoverskridende adfærd.
Skriv ned, hvad dit barn fortæller. Opfordre barnet til at snakke med andre tillidsfulde voksne (fx lærere og pædagoger) om ubehagelige oplevelser. Det er vigtigt, at andre også får kendskab til de ting, der sker, det er dem, der skal handle på dem.
8. Omsorg
En person med psykopatiske træk kan ikke yde omsorg for andre. Din rolle som den anden forælder er derfor endnu mere fremstående.
Du skal yde omsorg for den tid, hvor barnet ikke møder kærlighed og omsorg. Pak ikke barnet ind i vat, men sørg for at lade barnet mærke at du er der, at du vil det, at du ikke er bange for at elske barnet og sætte kærlige rammer.
Husk kærlighed er også at være en tydelig voksen.
9. Inddrag andre som observatører
Stå ikke alene i alt dette. Sørg for at have nogle stærke person omkring dig, der kan støtte dig. Fortæl om det, du oplever og luk andre ind, fortæl dem om din og børnenes situation. Lad de voksne omkring barnet kende til jeres komplicerede samarbejde.
Sørg for at børnene har andre tillidsfulde voksne, de kan læsse af hos. Sørg for at disse voksne kender reglerne for underretningspligt ved fx bekymrende adfærd, vold og svigt.
Tvunget samarbejde med en person med psykopatiske træk sætter hjerne, sind og følelser på overarbejde! Det er hårdt og det er okay at sige højt.
Tryk på billedet, hvis du vil læse eller lytte til Mia Carlsens fantastiske bog.