Voksne Døtre Af Giftige Familier 

– en bog om at vokse op i en familie, hvor noget aldrig føltes rigtigt

Du ved det allerede, selv om du måske aldrig har haft ordene: noget i din familie var ikke, som det burde være. Noget i din krop bærer stadig på det. Og andre, der har det godt med deres mor og far, forstår ikke helt, hvad du taler om.

Denne bog fører dig fra den første fornemmelse af, at noget var galt – til en klar forståelse af, hvad der faktisk foregik i din familie, og hvorfor det stadig sidder i din krop i dag. Den handler om opvækst med narcissistiske og psykopatiske træk i de nære relationer, men den taler om giftig adfærd frem for diagnoser – for adfærd kan du genkende, sætte ord på og forholde dig til.

Den er skrevet til dig, der lige er begyndt at få øjnene op. Og til dig, der har været i terapi i mange år og stadig leder efter sproget, der binder det hele sammen.

Du vil blandt andet kunne genkende:

• hvordan rollerne i familien – det gyldne barn, det sorte får, det glemte barn – aldrig handlede om, hvem du var, men om, hvad systemet havde brug for
• hvorfor du som voksen er blevet tiltrukket af partnere, der ligner den ene af dine forældre, selv om du har lovet dig selv det modsatte
• hvorfor din familie reagerer, som om du er problemet, hver gang du forsøger at forklare dem noget
• hvordan din krop stadig reagerer på en bestemt stemme eller et bestemt navn på telefonen
• hvorfor det er så svært at sætte grænser, selv som voksen kvinde med dit eget liv, dit eget hjem og din egen familie

Et fagligt fundament at stå på

Bogen er ikke endnu en selvhjælpsbog bygget på gode råd. Den hviler på den internationale traumeforskning, der i årtier har vist sammenhængen mellem en belastet barndom og helbredet senere i livet – fra ACE-studierne om belastende barndomsoplevelser til diagnosen Kompleks PTSD, som WHO’s nyere diagnosesystem ICD-11 anerkender, men som dansk psykiatri stadig halter efter.

Undervejs trækker bogen på nogle af de mest centrale stemmer på feltet: Bessel van der Kolk og Stephen Porges om, hvordan traumet sætter sig i kroppen og nervesystemet, Pete Walker om pleaser-mønstret, Murray Bowen og Sharon Wegscheider-Cruse om familiesystemets roller, og Pauline Boss om den sorg, der ikke har et navn – sorgen over en forælder, der stadig er i live, men aldrig var psykologisk tilgængelig. Kilderne er brugt, så de oplyser din egen historie, ikke for at gøre bogen akademisk.

Sådan er bogen bygget

Bogen er den delt i fire dele. Først at se det – at få sprog for det, der har været tåget. Så at forstå det – traumet, kroppen og det, du bærer videre. Derefter at gribe det – relationerne, grænserne og det, der gør ondt. Og til sidst at komme videre – sorgen, hjælpen og det liv, du har ret til. Den kan læses fra ende til anden eller slås op i, alt efter hvor du er.

Det, du sidder tilbage med, er den faglige ramme, der forklarer, hvorfor du reagerer, som du gør – og en forståelse, der placerer ansvaret dér, hvor det hører hjemme.

Og det er ikke hos dig.

Det er ikke svaghed. Det er belastning. Og forskellen mellem de to ord kan ændre alt.

Det er den anden bog i min serie Kvinde, kend det giftige – den første hedder Seksualitet som magt.

Indholdsfortegnelse

Del 1 – Se det: at få sprog for det, der har været tåget

Kapitel 1. Belastning – når familien gør dig syg

Om forskellen mellem at være svag og at være belastet, og hvorfor reaktionerne ikke sidder i karakteren, men i et nervesystem, der har været under pres alt for længe.

Kapitel 2. Giftig, dysfunktionel, farlig – hvad er hvad?

Om at få sprog for nuancerne uden at udvande, og om hvorfor det er vigtigt at kunne kende forskel på det dårlige, det dysfunktionelle og det direkte skadelige.

Kapitel 3. Hverdagspsykopaten – narcissister og psykopater i nære relationer

Om hvorfor det er nemmere at tale om giftig adfærd end om diagnoser, og om den menneskeforståelse og karakterstruktur, der gør den giftige adfærd mulig.

Kapitel 4. Familiesystemet – rollerne, der holder det kørende

Om det gyldne barn, det sorte får og det glemte barn, og hvorfor rollerne ikke handler om, hvem du er, men om hvad systemet havde brug for.

Kapitel 5. Den ene sandhed – hemmeligheder, loyalitet og familiekoder

Om mekanismen, hvor familien har én sandhed, som alle skal tilslutte sig, og hvorfor det at se andre sandheder kan føles som forræderi.

Kapitel 6. De giftige metoder – sådan holder de dig fast

Om benægtelse, projektion, gaslighting, hoovering, triangulering, sabotage, omskrivning af historien og intermittent reinforcement.

Del 2 – Forstå det: traumet, kroppen og det, du bærer videre

Kapitel 7. Det er ikke svaghed – det er udviklingstraumer

Den faglige ramme, der placerer reaktionerne som logiske konsekvenser af vilkår – ACE-forskningen, Kompleks PTSD og udviklingstraume.

Kapitel 8. Kroppen husker – nervesystemet, alarmen og den vedvarende træthed

Om hvordan kronisk stress fra barndommen sætter sig i krop og nervesystem, og om de tre måder kroppen reagerer på, når faren aldrig gik over.

Kapitel 9. Kamp, flugt, stivne, please – overlevelsesmønstre, du har levet i

De fire grundlæggende stressrespons-mønstre, med særligt fokus på please-mønstret, der ofte er blevet rost som venlighed eller medfølelse.

Kapitel 10. Tilknytning – hvorfor nærhed både kan trække og skræmme

Om disorganiseret tilknytning og den voksenoplevelse af at ville have og frygte nærhed på samme tid – også over for mennesker, der vil én det godt.

Kapitel 11. Hvem er jeg – identiteten, der aldrig blev spejlet

Om oplevelsen af ikke at vide, hvem man er, hvad man selv synes, eller hvad man har brug for – som konsekvens af en barndom uden tilstrækkelig spejling.

Del 3 – Grib det: relationerne, grænserne og det, der gør ondt

Kapitel 12. Forældre – mor og far, hver for sig

Om at dele den giftige forælder op i mor og far, de forskellige spor de sætter, og hvordan man beskytter sig uden at blive suget ind i den gamle rolle.

Kapitel 13. Søskende – alliancer, forræderi og det, der kom imellem jer

Om hvorfor søskende ofte bliver systemets forlængede arm, om rivalisering der blev skabt, og om de særlige sår, der bryder op omkring arv, bo og dødsfald.

Kapitel 14. Den udvidede familie – bedsteforældre, tanter, onkler og traditionens pisk

Om at stå fast, når tradition og familieforventninger bruges som pres, og om den udvidede familie som ekkokammer for den ene sandhed.

Kapitel 15. Egne børn – at beskytte dem mod giftige bedsteforældre

Om at beskytte sine børn og sin forældrerolle, om forskellen på generøsitet og kontrol, når adgang købes med gaver og penge, og om frygten for selv at blive giftig.

Kapitel 16. Partnervalg – hvorfor du blev gift med din mor eller din far

Om repetition compulsion og trauma bonding, og hvorfor man trækkes mod partnere, der spejler den ene eller den anden forælder.

Kapitel 17. Svigerfamilien – når det giftige kommer fra den anden side

Om de giftige mønstre i en svigerfamilie, hvordan kontrollen kan gå gennem din partner og dine børn, og hvad et par skal kunne tale om for at stå sammen om grænsen.

Kapitel 18. Grænser – hvordan du siger fra uden at forklare dig ihjel

Forskellen på ønsker og grænser, hvorfor lange forklaringer bliver til materiale, og hvordan grænser bliver til ro, når de gentages uden forhandling.

Kapitel 19. Kontaktformer – ingen kontakt, begrænset kontakt og kontakt med panser

Modeller for forskellige kontaktformer og kontakt-vinduer, planer for højtider og familiebegivenheder, og forståelsen af, at kontaktform ikke er karakter.

Del 4 – Kom videre: sorgen, hjælpen og det liv, du har ret til

Kapitel 20. Sorgen, der ikke har et navn – ambiguous loss og det, ingen forstår

Pauline Boss’ ramme for sorgen over en forælder, der stadig er i live, men aldrig var psykologisk tilgængelig – og ensomheden, når man begynder at se klart.

Kapitel 21. Diagnoser, systemet og den danske psykiatriske blindhed

Et fagligt grundlag at stå på i mødet med systemet – Kompleks PTSD, borderline som hyppig fejldiagnose, og hvorfor dansk psykiatri halter efter ICD-11.

Afslutning – Det liv, du bygger

En sammenfatning af bogens fire dele og det fundament, læseren nu står på.

Efterord – og hvad så nu?

Forfatterens egen rejse og vejen videre, når bogen er læst.