Voksne Døtre af Giftige Familier

(4 kundeanmeldelser)

Når barndommen stadig bor i dit nervesystem.

Dette er en bog til dig, der voksede op i en familie, hvor noget aldrig rigtigt føltes rigtigt – men hvor det var svært at sige hvorfor.
En familie, der måske udadtil lignede en helt almindelig familie. Men hvor noget skurrede. Hvor du lærte at gå stille forbi en bestemt dør, at læse stemningen i rummet, at passe på en bestemt forælder – længe før du forstod, hvad det egentlig kostede dig.
Bogen giver dig sproget for det, der har været tåget i alt for mange år. Og forståelsen af, at det aldrig var dig, der var problemet.

Pakken indeholder e-bog og lydbog plus checklister, redskaber og mere – det hele tilgængeligt på både computer og en nem app. Ingen svær teknik.

Lydbogen varer 11 timer og 22 minutter.
E-bogen kan læses på 5–8 timer afhængigt af dit tempo.

Læs mere om bogen længere nede på denne side.

 

kr. 399,00

Vigtigt at vide

Du får en mail med adgang til bogen – og du får både adgang til lydbogen og til e-bogen – samt en samling af checklister og redskaber.
Bogen er tilgængelig på en nem app. Ingen svær teknik. Du logger bare ind og læser/lytter

Bogen findes ikke som trykt bog, og den ligger ikke på e-reolen eller på streamingtjenester.
Læs mere om hvorfor bogen kun findes digitalt her på siden Om PearyHouse

 

E-bog smagsprøve 2

Læs et afsnit af e-bogen her

Voksne Døtre Af Giftige Familier 

– en bog om at vokse op i en familie, hvor noget aldrig føltes rigtigt

Du ved det allerede, selv om du måske aldrig har haft ordene: noget i din familie var ikke, som det burde være. Noget i din krop bærer stadig på det. Og andre, der har det godt med deres mor og far, forstår ikke helt, hvad du taler om.

Denne bog fører dig fra den første fornemmelse af, at noget var galt – til en klar forståelse af, hvad der faktisk foregik i din familie, og hvorfor det stadig sidder i din krop i dag. Den handler om opvækst med narcissistiske og psykopatiske træk i de nære relationer, men den taler om giftig adfærd frem for diagnoser – for adfærd kan du genkende, sætte ord på og forholde dig til.

Den er skrevet til dig, der lige er begyndt at få øjnene op. Og til dig, der har været i terapi i mange år og stadig leder efter sproget, der binder det hele sammen.

Du vil blandt andet kunne genkende:

  • hvordan rollerne i familien – det gyldne barn, det sorte får, det glemte barn – aldrig handlede om, hvem du var, men om, hvad systemet havde brug for
  • hvorfor du som voksen er blevet tiltrukket af partnere, der ligner den ene af dine forældre, selv om du har lovet dig selv det modsatte
  • hvorfor din familie reagerer, som om du er problemet, hver gang du forsøger at forklare dem noget
  • hvordan din krop stadig reagerer på en bestemt stemme eller et bestemt navn på telefonen
  • hvorfor det er så svært at sætte grænser, selv som voksen kvinde med dit eget liv, dit eget hjem og din egen familie

Et fagligt fundament at stå på

Bogen er ikke endnu en selvhjælpsbog bygget på gode råd. Den hviler på den internationale traumeforskning, der i årtier har vist sammenhængen mellem en belastet barndom og helbredet senere i livet – fra ACE-studierne om belastende barndomsoplevelser til diagnosen Kompleks PTSD, som WHO’s nyere diagnosesystem ICD-11 anerkender, men som dansk psykiatri stadig halter efter.

Undervejs trækker bogen på nogle af de mest centrale stemmer på feltet: Bessel van der Kolk og Stephen Porges om, hvordan traumet sætter sig i kroppen og nervesystemet, Pete Walker om pleaser-mønstret, Murray Bowen og Sharon Wegscheider-Cruse om familiesystemets roller, og Pauline Boss om den sorg, der ikke har et navn – sorgen over en forælder, der stadig er i live, men aldrig var psykologisk tilgængelig. Kilderne er brugt, så de oplyser din egen historie, ikke for at gøre bogen akademisk.

Sådan er bogen bygget

Bogen er den delt i fire dele. Først at se det – at få sprog for det, der har været tåget. Så at forstå det – traumet, kroppen og det, du bærer videre. Derefter at gribe det – relationerne, grænserne og det, der gør ondt. Og til sidst at komme videre – sorgen, hjælpen og det liv, du har ret til. Den kan læses fra ende til anden eller slås op i, alt efter hvor du er.

Det, du sidder tilbage med, er den faglige ramme, der forklarer, hvorfor du reagerer, som du gør – og en forståelse, der placerer ansvaret dér, hvor det hører hjemme.

Og det er ikke hos dig.

Det er ikke svaghed. Det er belastning. Og forskellen mellem de to ord kan ændre alt.

Det er den anden bog i min serie Kvinde, kend det giftige – den første hedder Seksualitet som magt.

Indholdsfortegnelse

 

Del 1 – Se det: at få sprog for det, der har været tåget

 

Kapitel 1. Belastning – når familien gør dig syg

Om forskellen mellem at være svag og at være belastet, og hvorfor reaktionerne ikke sidder i karakteren, men i et nervesystem, der har været under pres alt for længe.

Kapitel 2. Giftig, dysfunktionel, farlig – hvad er hvad?

Om at få sprog for nuancerne uden at udvande, og om hvorfor det er vigtigt at kunne kende forskel på det dårlige, det dysfunktionelle og det direkte skadelige.

Kapitel 3. Hverdagspsykopaten – narcissister og psykopater i nære relationer

Om hvorfor det er nemmere at tale om giftig adfærd end om diagnoser, og om den menneskeforståelse og karakterstruktur, der gør den giftige adfærd mulig.

Kapitel 4. Familiesystemet – rollerne, der holder det kørende

Om det gyldne barn, det sorte får og det glemte barn, og hvorfor rollerne ikke handler om, hvem du er, men om hvad systemet havde brug for.

Kapitel 5. Den ene sandhed – hemmeligheder, loyalitet og familiekoder

Om mekanismen, hvor familien har én sandhed, som alle skal tilslutte sig, og hvorfor det at se andre sandheder kan føles som forræderi.

Kapitel 6. De giftige metoder – sådan holder de dig fast

Om benægtelse, projektion, gaslighting, hoovering, triangulering, sabotage, omskrivning af historien og intermittent reinforcement.

 

Del 2 – Forstå det: traumet, kroppen og det, du bærer videre

 

Kapitel 7. Det er ikke svaghed – det er udviklingstraumer

Den faglige ramme, der placerer reaktionerne som logiske konsekvenser af vilkår – ACE-forskningen, Kompleks PTSD og udviklingstraume.

Kapitel 8. Kroppen husker – nervesystemet, alarmen og den vedvarende træthed

Om hvordan kronisk stress fra barndommen sætter sig i krop og nervesystem, og om de tre måder kroppen reagerer på, når faren aldrig gik over.

Kapitel 9. Kamp, flugt, stivne, please – overlevelsesmønstre, du har levet i

De fire grundlæggende stressrespons-mønstre, med særligt fokus på please-mønstret, der ofte er blevet rost som venlighed eller medfølelse.

Kapitel 10. Tilknytning – hvorfor nærhed både kan trække og skræmme

Om disorganiseret tilknytning og den voksenoplevelse af at ville have og frygte nærhed på samme tid – også over for mennesker, der vil én det godt.

Kapitel 11. Hvem er jeg – identiteten, der aldrig blev spejlet

Om oplevelsen af ikke at vide, hvem man er, hvad man selv synes, eller hvad man har brug for – som konsekvens af en barndom uden tilstrækkelig spejling.

 

 

Del 3 – Grib det: relationerne, grænserne og det, der gør ondt

 

Kapitel 12. Forældre – mor og far, hver for sig

Om at dele den giftige forælder op i mor og far, de forskellige spor de sætter, og hvordan man beskytter sig uden at blive suget ind i den gamle rolle.

Kapitel 13. Søskende – alliancer, forræderi og det, der kom imellem jer

Om hvorfor søskende ofte bliver systemets forlængede arm, om rivalisering der blev skabt, og om de særlige sår, der bryder op omkring arv, bo og dødsfald.

Kapitel 14. Den udvidede familie – bedsteforældre, tanter, onkler og traditionens pisk

Om at stå fast, når tradition og familieforventninger bruges som pres, og om den udvidede familie som ekkokammer for den ene sandhed.

Kapitel 15. Egne børn – at beskytte dem mod giftige bedsteforældre

Om at beskytte sine børn og sin forældrerolle, om forskellen på generøsitet og kontrol, når adgang købes med gaver og penge, og om frygten for selv at blive giftig.

Kapitel 16. Partnervalg – hvorfor du blev gift med din mor eller din far

Om repetition compulsion og trauma bonding, og hvorfor man trækkes mod partnere, der spejler den ene eller den anden forælder.

Kapitel 17. Svigerfamilien – når det giftige kommer fra den anden side

Om de giftige mønstre i en svigerfamilie, hvordan kontrollen kan gå gennem din partner og dine børn, og hvad et par skal kunne tale om for at stå sammen om grænsen.

Kapitel 18. Grænser – hvordan du siger fra uden at forklare dig ihjel

Forskellen på ønsker og grænser, hvorfor lange forklaringer bliver til materiale, og hvordan grænser bliver til ro, når de gentages uden forhandling.

Kapitel 19. Kontaktformer – ingen kontakt, begrænset kontakt og kontakt med panser

Modeller for forskellige kontaktformer og kontakt-vinduer, planer for højtider og familiebegivenheder, og forståelsen af, at kontaktform ikke er karakter.

 

 

Del 4 – Kom videre: sorgen, hjælpen og det liv, du har ret til

 

Kapitel 20. Sorgen, der ikke har et navn – ambiguous loss og det, ingen forstår

Pauline Boss’ ramme for sorgen over en forælder, der stadig er i live, men aldrig var psykologisk tilgængelig – og ensomheden, når man begynder at se klart.

Kapitel 21. Diagnoser, systemet og den danske psykiatriske blindhed

Et fagligt grundlag at stå på i mødet med systemet – Kompleks PTSD, borderline som hyppig fejldiagnose, og hvorfor dansk psykiatri halter efter ICD-11.

Afslutning – Det liv, du bygger

En sammenfatning af bogens fire dele og det fundament, læseren nu står på.

Efterord – og hvad så nu?

Forfatterens egen rejse og vejen videre, når bogen er læst.

4 reviews for Voksne Døtre af Giftige Familier

  1. Anne

    Jeg læser din bog “Voksne Døtre af Giftige Familier” igen og igen og igen. Der er så meget, som jeg genkender.
    Jeg er den, der hurtigt mærker, når stemningen skifter. Jeg lægger mærke til tonefald, ansigtsudtryk, små pauser og uroen i et rum, før andre har opdaget den.
    Jeg mærker det alt sammen.
    Jeg kan også være den, andre kommer til, når noget er svært. Jeg lytter, nikker og er forstående. Den, der hjælper andre med at falde lidt mere til ro. Behageligt selskab.

  2. GITTE G. K.

    En helt igennem fremragende og dybdegående bog. Bør også også læses af dem, der ikke voksede op i giftige familier, men gerne vil have indsigt. ALEXA du er fantastisk! Jeg håber en dag du vil berige os med en bog om giftige mennesker på arbejdspladsen.

  3. BI

    Tak for en meget vigtig og meget relevant bog som belyser så mange elementer af min opvæksts betydning for mit liv, de valg jeg bevidst eller nærmere ubevidst har truffet i livet.
    Jeg har læst bogen flere gange og bruger også de forskellige kapitler til at dykke dybere ned i et emne, som en slags indre terapi og senest kapitlerne om grænser og overlevelsesmønstre, hvor din uddybning af pleaseradfærd giver så meget mening og sætter nyt lys på et for mig velkendt mønster.
    Bogen er skrevet med nærvær, omsorg og med høj faglighed serveret i øjenhøjde og med forståelse og empati.
    Det er så godt at blive mødt også når man som jeg er sidst i tresserne.
    De varmeste anbefalinger.

  4. Liva

    Absolut en super god og yderst vigtig bog🙏👍❤️
    En bog hvor man ses, høres og bevidnes.
    Du skærer smukt igennem konstruktionerne og ind til sandheden. Det er du den eneste her i det danske, der gør. Der er hos de fleste specialister indenfor narcissisme og psykopati en form for victim blaming. På en eller anden måde har du selv tiltrukket det. Sådan er præmissen og grundantagelse ofte under deres viden om narcissisme. Det mener jeg ikke, man kan heale af. Kun når ansvaret er placeret korrekt og problemet fuldt udfoldet, kan man heale og forløse.
    Tak for dit mod til netop dette❤️🙏🙏

Tilføj en anmeldelse

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Share This